Få en smagsprøve på fremtiden med Microsoft HoloLens

Microsoft HoloLens

Jeg glæder mig virkelig som et lille barn til at prøve Microsofts HoloLens. HoloLens vidner nemlig om, at nu er fremtiden med Augmented Reality ved at være her. At den fungerer. Og at den kan bruges til noget.

Opdatering: 31. maj 2017
Jeg har netop testet HoloLensog lavet en video med min reaktion derpå.

Som jeg umiddelbart ser det, er der en verden til forskel fra Google Glass. Altså Googles futuristiske brille, der kom frem i starten af 2013, og som jeg senere kaldte “Brillen, du aldrig ville bære“.

Microsoft HoloLens er dog stadig en brille, så vi er stadig nogle år fra kontaktlinserne. Men ikke desto mindre, så tjek først Microsofts officielle præsentationsvideo ud:

Opdatering: 12. marts 2017
Hmmmm??? Det lader til, Microsoft har fjernet deres præsentationsvideo. Mon der er en ny på vej? Indtil da, så har jeg fundet en officiel HoloTour frem til dig:

Hologrammer

Det er hologrammer, Microsoft viser i brillen. Hologrammer i så høj opløsning, at det eftersigende skulle se så ægte og flot ud, som videoen indikerer. Se bl.a. en brugeranmeldelse længere nede i teksten.

tupac hologramHologrammer fik sit revival i 2012, hvor raperren Tupac blev bragt til live under en koncert med Dr. Dre and Snoop Dogg. Tupac havde ellers været død siden 1996.

BBC har for nyligt eksperimenteret med et hologram TV. Det kunne godt blive fremtidens TV. Her er der dog lang vej endnu.

 

Hologrammer er komplekst diffraktionsgitter, i reglen på fotografisk plade eller film, som rigtigt belyst vil vise et tredimensionalt billede.
Den Store Danske

I HoloLens svæver de virtuelle hologrammer altså rundt foran dig. Som du kunne se i Microsofts præsentationsvideo kan du altså interagere med hologrammerne. Ved hjælp af hånd- og fingerbevægelser kan du flytte rundt på hologrammerne, forstørre og formindske og dermed arrangere hele din AR oplevelse, som det passer dig.

Som vi ved fra forskellen mellem AR og VR, så ser vi stadig virkeligheden, og altså rummet vi befinder os i, bag hologrammerne i HoloLens. Microsoft kalder det dog ikke Augmented Reality.

Mixed Reality

Microsoft kalder teknologien for Mixed Reality. Det vil sige et mix af den virkelige og virtuelle verden. Men det er Augmented Reality jo også.

Hvad forskellen nærmere består i, vil jeg lade dig vente med til et senere – og langt mere nørdet indlæg.

Microsoft HoloLens pris

Så er der også lige det med prisen. Som jeg skrev for nogle måneder siden i indlægget om Hvad er Augmented Reality?, så koster HoloLens godt 22.000 danske kroner. Den er henvendt til udviklere og til erhvervslivet. En mere forbrugervenlig version har vi stadig til gode at høre mere om.

Potentialet i Microsoft HoloLens

I første omgang vil det derfor være virksomheder, der vil nyde godt af den nye AR teknologi fra Microsoft. Jeg tænker de lavest hængende frugter, ser vi først:

  • Conference calls
  • Undervisning af medarbejdere
  • Arkitekttegninger af ikke opførte bygninger
  • Andre visualiseringer af ikke afslutede projekter

HoloLens demo

Som sagt har jeg desværre endnu ikke fået fat i Microsoft HoloLens. Derfor må vi indtil videre tage til takke med, hvad vi kan kalde det amerikanske bud på en udvidetvirkelighed.nu-blogger:

 

Hvad byder de andre store spillere på af Augmented Reality? Læs min mini-serie om

  1. Tak for artiklen! Ved du hvornår man kan regne med at købe Hololens som enten virksomhed eller privat?

    1. Morten Hall Morten Hall says: Svar

      Hej Jon
      Du kan købe en udvikler edition af HoloLens i flere europæiske lande i dag, fx England https://www.microsoft.com/en-gb/hololens/buy. Men en mere plug-and-play consumer udgave har Microsoft desværre ingen release dato på. Skeptikerne siger, det måske først bliver i 2019.

Skriv et svar