Google Augmented Reality: 3 ting du bør vide

Opdatering d. 16-12-2017

Google udfaser Google Tango, og stopper helt supportering efter d. 1. marts 2018. I stedet satser de på ARCore.


Google Tango

Google Tango logoNår vi snakker Google og Augmented Reality, er det først og fremmest Google’s platform, Google Tango, du bør kende til.

Tango består af en række sensorer og visuelt computersoftware, der gør det muligt for nyere smartphones at opfatte rum og bevægelse.

Det vil sige ligesom vi mennesker kan se dybdeforskelle – at ting der er længere væk, kan se mindre ud.

Og ligesom vi mennesker kan bedømme afstand, størrelse og forudsige bevægelsesretning – så vi kan gribe en bold, der kastes til os.

Sådan kan din telefon nu også se Verden. Altså med Google Tango.

Hvad betyder det så?
Det betyder, at der kan udvikles langt mere realistiske apps, hvor virkelighed og virtuelt lag blandes sammen. Det vi kender som Augmented Reality.

Eksemplerne går oftest på boligindretning, hvor du kan få vist interiør i dit hjem. Men bilforhandlerne er også kommet med på den, så du for eksempel kan få en smagsprøve på en BMW derhjemme, inden du bestiller en prøvetur.

Telefoner med Google Tango:
I skrivende stund er der udkommet 2 telefoner, der har Google Tango.

Google Lens

En anden stor Augmented Reality nyhed fra Google er deres AI (kunstig intelligens) drevne visuelle søge app. Flot lyder det.

Men hvad er det?
Google Lens vil forstå, hvad du ser gennem mobilens kamera. Og vil kunne hjælpe dig videre derfra.

  • Peg telefonen på en blomst og Google fortæller dig navnet på blomsten.
  • Peg på en restaurant og få vist anmeldelser
  • Peg på et klistermærke med wifi netværksnavn og -kode, og telefonen logger selv på.

Google Lens bliver til at starte med rullet ud som en del af Google Assistant og Google Fotos. Senere kommer måske en selvstændig app.

Google Lens examples

Google Visual Positioning Service

Google har hjulpet masser af folk med at finde vej igennem deres Google Maps. En fantastisk service.

Google Maps kender stort set alle veje. Den dirigerer mig uden om den værste trafik til og fra arbejde hver dag. Og da min kæreste og jeg var i USA i starten af året, havde vi downloadet offline maps. Så uden brug af dataforbindelse viste den os vej gennem et par tusinde kilometers roadtrip – helt uden slinger i valsen.

Nu vil Google revolutionere indendørs navigation.

Hvorfor er indendørs navigation så svært?
GPS signalet, som bruges til navigationssystemer, virker ikke indendørs. Eller i hvert fald ikke godt/præcist nok.

Alternativerne har været søgt længe, men hverken beacons, QR koder til wifi-positionering, kortlægning af magnetfelter eller LED lamper med usynligt skift af lyset har kunnet løse udfordringen.

Google påstår nu – med Visual Positioning Service – præcist at kunne lave indendørs navigation.

Hvad har det med Augmented Reality at gøre?
På toppen af denne indendørs navigation vil kunne så gennem deres Tango platform lægge et ekstra lag af information. Fra den simple navigationspil til at fremhæve det søgte produkt på hylden.

Det vil sige, jeg tror, vi vil komme til at se flere eksempler på store butikskæder, der muliggør produktsøgning på en app, og som så viser dig hen til rette hylde i butikken. Præcis som amerikanske Lowe er firstmover på:

For hvor mange gange har du ikke tænkt, hvor er der en medarbejder jeg kan spørge om, hvor jeg finder dette?

Og hvor mange medarbejdere har ikke gemt sig og tænkt, lad nu være med at spørge mig 🙂

Hvad byder de andre store spillere på af Augmented Reality?

Skriv et svar