Facebook Augmented Reality: Dit mobilkamera kommer til at udvide virkeligheden

Facebook Augmented Reality

10 year roadmap

I april 2016 afslørede Facebook deres ambitiøse 10 års plan. Foruden “Connectivity” og “AI” (kunstig intelligens), som de bærerende teknologier, så står “AR/VR” som den sidste teknologiske søjle i roadmappen.

Facebook har allerede været ved at ruste sig godt på VR siden med deres opkøb af frontløberen Oculus Rift. En 2 milliarder dollars handlen tilbage i marts 2014.

Men nu, i april 2017, er tiden så kommet til første store AR skridt. På Facebooks årlige F8 konference fortalte CEO Mark Zuckerberg, at hvis man skulle tage blot én pointe med fra konferencen var det:

We’re making the camera the first Augmented Reality platform.
Mark Zuckerberg, CEO Facebook

Efter et stort bifald, eksemplificerede han det dog med noget, jeg synes minder utrolig meget om konkurrenten Snapchats AR filtre.

Facebooks Camera Effects, som platformen hedder, adskiller sig dog blandt andet ved, at udviklere har fri adgang til at udvikle indhold til det. Dermed vil der komme langt flere muligheder for os brugere.

Facebook 10 year road map

 

Camera Effects Platform

Som navnet antyder, er det, når du bruger din smartphones kamera i Facebook app’en – til enten billeder eller video – at AR effekterne vil kunne bruges. Det vil typisk falde inden for 3 kategorier:

  1. Information: Tilføj merinformation om, hvor du opholder dig netop nu
  2. Digitale objekter: Tilføj en virtuel post-it på dit køleskab
  3. Forstærkning: Tilføj anmeldelser af reelle ting, du ser eller benyt aktuelle nyhedsfiltre

Camera Effects Platformen udkom i en betaversion i forbindelse med F8 konferencen i april 2017. I skrivende stund er den stadig ikke lanceret til alle. Men de udviklere der har fået adgang, er i gang med at lave de første Augmented Reality effekter til Facebook gennem enten Frame Studio eller AR studio.

Frame Studio

AR Studio

En Verden uden skærme

Der har (endnu) ikke været en melding fra Facebook om, at de er ved at lave enten AR briller eller ultimativt AR kontaktlinser. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis de gør det.

Mark Zuckerberg ser i hvert fald en fremtid, hvor Augmented Reality er fremtrædende. Han har også udtalt, verden går i en retning af ingen skærme. Til USAToday forklarer Facebook’s CEO:

We don’t need a physical TV. We can buy a $1 app ‘TV’ and put it on the wall and watch it. …It’s actually pretty amazing when you think about how much of the physical stuff we have doesn’t need to be physical.
Mark Zuckerberg, CEO Facebook

Er du stødt på de første billeder eller videoer på Facebook med et Augmented Reality lag? Som sagt, er det kun i BETA endnu for udviklere, men jeg tror, når der først kommer hul på bylden, så vil vi med ét se meget AR indhold i vores feeds.

PS: Tror du på en Verden uden skærme? Har du måske købt dit sidste TV – så det næste gang bare bliver en app?

Lad mig høre dine tanker i kommentarfeltet nedenfor.

 

Hvad byder de andre store spillere på af Augmented Reality? Læs min mini-serie om

  1. Ligesom du selv nævner i dette indlæg, minder Facebooks’ camera effects platform indtil videre meget om snapchat. Den del med at kunne poste geo-tagget information i den fysiske verden eller post-its på køleskabe, synes jeg endnu ikke at have set eller blive yderligere omtalt. Jeg sidder lige nu i et specialeprojekt i byplanlægning, der hovedsagligt omhandler AR’s fremtidige påvirkning på den fysiske verden. Her er jeg særligt interesseret i at adresserer nogle udfordringer for byplanlægningen hvis en fremtidig social platform vil integrere AR som del af et LBSN (location-based-social-network). Der fungerer på samme måde som facebook, men hvor informationer og opslag kun er tilgængelige på stedet det er postet og hvis man er i netværk med personen.
    Selvom jeg tror det ligger nogle år ude i fremtiden, minder det lidt om det Facebook har beskrevet. Desværre har de fleste eksempler på apps udviklet af ARkit, mere fokus på spil eller underholdning og er ikke så lokations-orienteret, men mere objekt-orienteret.
    Hvordan ser du udviklingen gå, i forhold til sociale medier og AR? Hvor det ikke kun handler om at finde personer man har noget til fælles med i ens nærområde, men mere på at beskrive, anmelde, berette om oplevelser på steder til folk man er forbundet med? Der er selvfølgelig Yelps AR-del, men jeg er interesseret i at undersøge eksempler der kombinerer: AR, Sociale medier og lokationsbaseret teknologi.
    Hvis du kender til noget eller synes det kunne være interessant at snakke om, må du endelig sige til.

    1. Hej Johan
      Tak for din kommentar.
      Jeg har desværre ingen konkrete eksempler, der kombinerer AR, SoMe og geo-teknologi. Endnu… Men skal nok have dig i tankerne. Og du skal stadig være velkommen til at give mig et ring på tlf 72 20 19 12, hvis du vil vende et par tanker om ovenstående.
      Mvh Morten

Skriv et svar